Livet går den vej, som tag nogle forskellige retninger, som jeg ikke havde regnet med.
Jeg blev trukket fra dig, dit liv og din sjæl, af grunde som ingen kunne beskrive. Livet er til for at leve, din vej er væk, men min er der stadig bare tilsløret. så jeg bevæger mig ned af min vej, uden at vide hvad der kommer til at ske. Ud i det åbne mere sårbar end nogensinde.
men det kan ikke laves om på, men verden går ikke i stå, bare fordi du er væk. hvor skal jeg nu gå hen, kan jo ikke finde dig mere. Du gik en anden vej som ikke findes, og jeg gik min, selvom jeg ikke ville. Vi skulle være fulgt ad det meste af mit liv. Det bliver aldrig til det samme igen, det knuser mig indeni, men det kan ikke ses udenpå. Jeg ved du er så langt væk, du er der ikke til at gribe mig mens jeg falder, men til at give mig det sidste vindpust, der skubber mig ned af den rigtige vej. Jeg mistede den der stod mig tættest, men verden går videre ud over bjerge og søer. For at reflektere over, at den man har mistet ikke er længere væk ind ens spejlbillede. At man kan se den de var, igennem den man er blevet.
Søde Mikkel
SvarSletHermed fra din fars "bibel".
Når du er klar - så søg efter hvad Kahlil Gibran siger om børn.
Du var din fars stolthed i alle døgnets vågne timer.
Sorg og glæde af:(Kahlil Gibran)
Da sagde en kvinde: Tal til os om sorg og glæde.
Og Han svarede:
Jeres glæde er jeres sorg befriet for sin maske. Og fra den samme kilde, hvoraf jeres latter sprudler, vældede ofte jeres tårer. Og hvorledes kan det være andet? Jo dybere sorgen mejsler i jert væsen, jo mere glæde kan i rumme.
Er ikke bægeret, der rummer jeres vin, netop det bæger, der blev brændt i pottemagerens ovn? Og er ikke den lut, der dulmer jert sind, netop det træ, som blev udhulet med knive?
Når i glædes, søg da dybt i hjertet, og i vil finde, at glæden kun gives jer af det, som voldte jer sorg.
Når i sørger, søg da atter i hjertet, og i skal i sandhed indse, at i græder over det, der engang var jeres glæde.
Nogle blandt jer siger: "Glæde er større end sorg". Og andre siger: "Nej, sorgen er det største." Men jeg siger jer, at de er uadskillelige.
De kommer i følge, og når den ene sidder alene til bords med jer, skal i vide, at den anden sover på jeres seng. Ja i sandhed, som vægtskåle er i ophængt mellem jeres sorg og jeres glæde. Kun når i intet rummer, er der stilstand og ligevægt.
Når skatmesteren griber jer for at veje sit guld og sit sølv, må enten glæden eller sorgen stige eller dale.
Det ubeskriveligt godt og hjerteskærene, du ved hvem der står dig i ryggen, og du skal vide jeg altid vil være en af dem bror..
SvarSlet